Tømrer- og snedkervirksomhed

Det er med glæde og stolthed jeg her kan præsentere min tømrer- og snedkervirksomhed TRÆVÆRK
Firmaet er et enkeltmandsfirma. Men med mit netværk af dygtige og stabile håndværkere, som jeg gennem årerne har opbygget, vil jeg være i stand til at løse små og større opgaver i både fag- og hovedentreprise.

Det er mit ønske med denne blog at lægge mine tanker, mine forhåbninger og mit virke, som håndværker i egen virksomhed, åben for enhver, der deler min interesse for at skabe gennem hænderne.

lørdag den 12. februar 2011

ENERGIRENOVERING

Energi er krumtappen i vores samfund - det at kunne spare på energien og udnytte den vedvarende energi, vil blive helt centralt i de næste mange år.

Samfundsmæssigt bruger vi 40% af energien i vores eksisterende bygninger og der er rigtig store muligheder for at spare her.

Der kan spares 23% af energiforbruget til opvarmning og varmt vand ved blot at gennemføre en moderat renovering af klimaskærmen på Danmarks bygninger.

Hvis man vælger at gennemføre disse energibesparende foranstaltninger sammen med alligevel planlagte forbedringer, bliver energirenoveringen tjent hjem på bare 4 år.

I de kommende år vil energikravene til vores bygninger blive skærpet, ikke bare fra myndigheder, men også ved køb og salg af ejendomme, vil vurderingen af varmeregnskab og energimæssig rentabilitet, være af større betydning for ejendommens samlede værdi.

Det er både rentabelt og sund fornuft at tænke på energien når man renoverer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar