Tømrer- og snedkervirksomhed

Det er med glæde og stolthed jeg her kan præsentere min tømrer- og snedkervirksomhed TRÆVÆRK
Firmaet er et enkeltmandsfirma. Men med mit netværk af dygtige og stabile håndværkere, som jeg gennem årerne har opbygget, vil jeg være i stand til at løse små og større opgaver i både fag- og hovedentreprise.

Det er mit ønske med denne blog at lægge mine tanker, mine forhåbninger og mit virke, som håndværker i egen virksomhed, åben for enhver, der deler min interesse for at skabe gennem hænderne.

lørdag den 5. februar 2011

TRÆER

De ældste levende væsner i verden står på en fjeldside i Härjehågna i Dalarna i Sverige. Der har de stået siden isen fra den sidste istid trak sig tilbage. Det er tre gamle grantræer på henholdsvis 4800, 5550 og 7890 år.


Når man åbner bjælkelaget i et af Nyhavns 300 år gamle huse under en restaurering og må skære i det otte gange otte tommer kraftige tømmer af Pommersk fyr, frigiver det en duft af frisk fyrreskov fra den righoldige harpiks. Bjælkerne i sig selv er fra træer, der har vokset i 150 år inden de blev skovet, fragtet og bygget ind i bindingsværket i noget af det gamle København.


Det er ikke usædvanligt at høre træ omtalt som et "levende" materiale, selv længe efter det har været fældet.


Man har tilbage fra oldtiden anvendt bøgetræ til at flække store blokke af granit ved at presse kiler af træet ned i huller i stenen, hvorefter man har vandet trækilerne, som så har udvidet sig med kræfter nok til at stenen revnede.





    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar